Besøg fra Djævleøen
26. maj 2009 16:56, LeneVi har jo som sagt haft besøg af Mormor og Kasper. Og sikke 9 dage. Det har været skønt!
Desværre har jeg ikke rigtigt fået taget nogle billeder og jeg kom til at sige til dem begge at de ikke skulle gemme deres billeder på min computer. Så der bliver ingen billedledsagelse denne gang. Desværre! Men så må jeg prøve og se, om jeg kan beskrive vores forlængede uge, så man kan se for sig, hvordan det har været.
Egentlig har vi mest shoppet. Kasper har indset at der er store fordele ved at handle sammen med Mor eller med Fars kreditkort, så nu har han fået fyldt kufferten op med tøj og sko, håndklæder, sengetæppe osv.
Min mor var noget mere afholdende. Fik dog købt lidt forskelligt til sig selv, og så er der nogle fødselsdage i familien i den kommende uge, og nogen der snart får hue på, så det var oplagt at udnytte den lave dollar-kurs og få lidt med hjem.
Men udover shopping har vi også været på en enkelt tur.
Mor og jeg tog til Tucson. Mest for at få bilen serviceret og få skiftet styretøjet, men også for at komme på en lille pige-ferie med aktiviteter vi allerbedst kan lide. Vi kørte hjemmefra onsdag middag, ren Grace Kelly-style med tørklæde om håret og faktor 70 solcreme. Vi fik afleveret min lille Audi A4 og fik til gengæld en Q7 som lånebil. For vi må nok indrømme at den lille bil ikke helt er beregnet til at få brede dame-bagdele ud af, hvis man sidder på bagsædet. Vi blev indlogeret på et resort tæt på Catalina bjergene og fandt et lille marked, hvor vi kunne få en sandwich til aftensmad.
Desværre var været ikke rigtigt med os. Hvis man ser bort fra monsoon sæsonen i juli og august, så regner det kun ca. 10 dage resten af året i Tucson. Og de 3 af dem faldt, mens vi var der i sidste uge. Onsdag aften dryppede det en smule, men det slår jo ikke et par hardcore danske damer ud, så vi stod friske og frejdige op torsdag morgen kl. 5 og fik hentet Carole, så hun kunne vise os Sabino Canyon. Jeg tror dog også det kom bag på Carole at det skulle regne, normalt regner det mest om eftermiddagen, men lige nøjagtig denne dag regnede det og skyerne lå helt vildt lavt, mens vi gik vores 7,4 miles. Det var dog en dejlig tur, og morgenmaden efter de 3 timers vandretur var helt på sin plads.
Efter en tur tilbage til hotellet og få varmen i deres udendørs hot tub, fik jeg en eftermiddagslur og mor fik læst en smule, inden vi igen mødtes med Carole til kaffe på starbucks og en tur på galleri. Vi spiste aftensmad på en mexicansk restaurant hvor vi fik margaritha og dejlig mad.
Forhandleren havde ringet at de skulle bruge en ekstra dag på bilen, så vi besluttede at blive på hotellet til lørdag og nyde den ekstra feriedag vi dermed fik. Fredag gik vi en tur rundt om resorten, ca. 1½ time hvor vi så en masse fugle og firben og vi fik brunch på en super lækker udendørs restaurant. Men så ringede forhandleren at vi alligevel godt kunne hente bilen, det gik der et par timer med, og vi nåede kun at køre en tur ud i Saguaro Nationalpark for at se kaktusserne på lidt nærmere hold, men altså kun fra bilen.
Sidst på eftermiddagen havde vi fået lavet aftale om massage og middagen blev hentet på en nærliggende italiensk restaurant og indtaget på terrassen foran vores værelse med udsigt til fugle, bjerge og solnedgang og i selskab med en dejlig rosévin.
Lørdag stod vi endnu engang tidligt op, for der kunne efter vores mening godt nås en tur mere i Sabino Canyon, specielt da solen nu skinnede. Alting bliver nu meget smukkere, når solen skinner :-)
Og på trods af de mange mennesker så vi rådyr på helt tæt hold og cardinaler (fugle) i al deres røde pragt.
Efter 4 miles tog vi tilbage til hotellet, fik pakket og tog et bad og så kørte vi ud og fik brunch, inden vi kørte tilbage til El Paso.
Det var en dejlig tur. Vi gjorde kun lige hvad vi havde lyst til, og nød virkelig opholdet. Også selvom det ikke var ret længe.
Lørdag eftermiddag var vi igen i El Paso og siden har vi mest hygget og badet i poolen og altså shoppet.
Drengenes tur må jeg berette om på et senere tidspunkt. Nu vil jeg se og komme afsted til lufthavnen og Danmark!
4. jun 2009 00:09
Kære Lene. Jeg håber ikke at "bare fordi du rejser hjem"...at du så stopper med at blogge. Jeg glæder mig til at høre om hvordan det pludselig vil være at have et "normalt "liv i DK...Mange knus Lisbeth
4. jun 2009 16:02
Hej Lisbeth, håber også at kunne finde tid til det og finde lyst til at beskrive det liv, vi skal til at leve.
23. jun 2011 05:04
beneficial good this submit deserves nothing hahaha just joking :P nice article
2. aug 2011 03:01
Just saying thanks will not just be enough, for the exceptional lucidity in your writing.
24. sep 2011 10:18
That is an awfully astounding column you’ve posted.I would like to see more details about this topic. I'm going to keep coming back here.
28. sep 2011 06:55
YYD1R5SU8YMAYY
14. okt 2011 04:27
I wish I found inscricaoenem.com before ! Your site is very informative, thanks.
25. okt 2011 04:52
i very very like your blog.it is usefull for us.thank you.
27. okt 2011 07:21
I will at once grab your rss feed to stay privy of any updates. De delightful work and much success in your business dealings