En uge med veninden I
10. jun 2009 16:02, LeneSå er Annette, min gode veninde, blevet sat på flyet og er på vej hjem til Kastrup. Og jeg sidder her, helt alene, og spiser en bagel og drikker en kop kaffe, mens jeg overvejer, om jeg skal skrive lidt om vores oplevelser, eller om jeg måske hellere skulle gå i seng og sove et par timer mere? Jeg tror det bliver indlæg........
Vi har haft en super god uge sammen. Har fået snakket en masse, men også slappet af og fået tid til at fordøje vores oplevelser sammen. På den anden side havde Annette vist en forventning om, at hun kunne nå at få læst lidt faglitteratur til et kursus hun skal afholde på mandag og DET blev ikke rigtig til noget. Forhåbentlig kan hun få tid til at læse i flyet.
For at starte med begyndelsen, så ankom hun tirsdag aften, El Paso tid, eller det der svarer til kl. 23.30 dansk tid. Så vi har ikke haft så meget tid til at nå nogle af de ting, jeg synes der er helt essentielt, når man besøger mig, og vi har været nødt til at springe nogle af tingene over.
Allerede onsdag tog vi fat på programmet. Allerførst drejede det sig om at få lakket negle, det var jo en af grundene til, at hun overhovedet ville besøge mig. Den dag fik vi også kigget på sko, vasket bil (ja, det er meget vigtigt at have været med mig nede i vaskehallen) og vi gik i supermarkedet, så hun også kunne prøve selv at scanne sine varer og checke ud. Middag blev indtaget på en restaurant, som ligger på en ranch, stor bøf og lækker mad - og her blev grunden lagt til vores udforskning af margarita'er........
Torsdag stod i shoppingens tegn. 9 timer blev det til - det er jo næsten en hel arbejdsdag. Vi nåede heldigvis også et enkelt pit-stop, så vi ikke blev helt vildt dårlige undervejs, det er faktisk ret krævende sådan at shoppe en hel dag. Jeg er nok også ved at blive lidt for god til det. Ihvertfald er der nogle forretninger, jeg kommer mere i end andre, og ekspedienterne er begyndt at genkende mig. Og jeg er begyndt at vide ret meget om, hvad det er, de sælger. Men det var ikke helt smart - da Annette prøvede et par bukser og spurgte om de ikke havde dem i en længere udgave - og jeg svarede at 'nej, det har VI ikke'. Jeg blev selv helt paf over at jeg kom til at sige 'vi' og ikke 'de'. Ekspedienten blev såmænd lige så overrasket - men jeg har nu tidligere i sjov sagt til hende at hun burde ansætte mig og betale provision af al den handel jeg har givet hende, siden forretningen åbnede.
Fredag havde jeg nogle ærinder og over middag var vi på støvle-shopping. Cowboy støvler skal købes i Texas, her ligger nogle af de bedste fabrikker og man kan få nogle støvler der ikke lige er til at få så mange andre steder. Vi kom hjem med et par støvler til en bror i Danmark og Annette fik også selv et par, jeg selv kom hjem med en ide om, at sådan et par støvler kunne jeg også sagtens selv bruge. Jeg skulle bare lige have Erik med derhen, så vi kunne få lidt rabat.
Fortsættes.......
6. dec 2011 06:31
Thank you for the article, I saw after the enlightened, my idea like you, just not good at expression