Smartlog v. II » Familien i El Paso » Garanti - eller ikke?
Opret egen blog | Næste blog »

Garanti - eller ikke?

28. feb 2009 21:59, Lene

Jeg havde sendt en kuffert til reparation.

Vi har en del samsonite kufferter, og vi må konstatere, at det nærmest er ligegyldigt, om man har givet meget eller lidt for sin kuffert, det kræver en robust kuffert, at klare turen over Atlanten.

Jeg har tidligere fået repareret en kuffert på garantien. Jeg indleverer den i en forretning og betaler $15, som skal dække udgiften til at sende kufferten frem og tilbage, og 2-3 uger senere, får jeg kufferten tilsendt med fragtmanden.

For en måned siden måtte jeg så afsted med endnu en kuffert. Håndtaget kunne ikke længere trækkes op, og så var den sprækket i en af syningerne. Jeg tog ned i forretningen (hvor jeg dog ikke har købt kufferten, men derfor skulle garantien jo dække alligevel) den 28. januar og indleverede kufferten og fik at vide, at jeg ville få den tilbage om 2-3 uger.

I dag ringer jeg for at følge op på, hvornår jeg får den igen. Nu er det trods alt mere end 4 uger siden, de har fået den indleveret. Allerførst får jeg at vide, at man kan ikke altid regne med de 2-3 uger, for hvis de ikke har en kasse der passer i størrelsen, så må de vente, til de får en kasse. Nå, en forklaring er jo i det mindste en forklaring, men den VAR altså kommet afsted næsten samme dag, så medarbejderen ville lige ringe til fabrikken og ringe tilbage til mig.

Svaret var, at de havde ringet til mig den 13. februar og efterladt en besked om at ringe tilbage (??? jeg har ikke telefonsvarer.....) OG : håndtaget er gået i stykker, faktisk ser det ud som om, at kufferten er blevet kørt over at en flyvemaskine. Det dækker garantien ikke, men hvis jeg vil betale $35, vil de sætte et nyt håndtag på. Men der hvor den er gået op i syningen kan ikke repareres, han ville anbefale at jeg satte et stykke gaffa-tape på, så kunne den nok klare et par ture mere.....

!!!!! Hvor er så garantien? Hvis en skade ikke kan repareres, så tilbyder man vel en ny kuffert til kunden? Jeg lovede at tænke over det, og ringe tilbage på mandag med min beslutning, men min beslutning er, at jeg vil forlange en ny kuffert. De $15 er spildt, de skulle dække fragt frem og tilbage og selvom jeg vælger at lade kufferten blive på fabrikken, så får jeg ikke halvdelen tilbage. Men en ny kuffert i den størrelse koster ikke alverden, så hvis jeg oveni skal betale $35 for et nyt håndtag (som dog burde kunne dækkes af min indbo-forsikring) så er det faktisk bedre at købe en ny kuffert i stedet for en brugt, som er revnet og ser ud som om den er blevet kørt over af en flyvemaskine. Og ellers skal jeg tage den med på min næste flyrejse og se om jeg kan tørre skaden af på flyselskabet eller lufthavnen. Selvom de faktisk siger at håndtag og hjul ikke dækkes! Men hvad siger eksperten? Susanne?

Kommentarer

  1. lisbeth
    4. mar 2009 15:25
    1

    Her kunne Egon Olsen have fyret en længere remse af "hundehoveder, hængerøve..osv"! Jeg er konsekvent begyndt at købe de billige her. Køber man en rimelig koster den måske 300 dkr, og de har HOLDT. Undtagen "samsonite" skal kuffert...de har ikke været for gode. Det er jo ikke rimeligt at betale en krig for noget der er dyrt fordi det har en "fantastisk "garanti...og så har den det ikke alligevel.

  2. Lene
    4. mar 2009 16:08
    2

    Opdatering : jeg synes de er nogle endnu større hundehoveder, efter at have talt med forretningen igen. Nu er det altså ikke længere syningen der er gået op, men materialet der er blevet revet op. Og det dækker garantien ikke. Jeg har bedt om at få kufferten tilbage, og jeg kan godt love dig for, at hvis det viser sig at det rent faktisk ER syningen der er gået op (som både Rasmus og Erik hårdnakket fastholder, og da det er dem der har kigget på skaden, vælger jeg at tro på dem) så skal jeg personligt tage ned og kaste den i nakken på ham igen. Og så diskuterer vi ikke, om jeg skal have en ny.
    I øvrigt har jeg ikke købt kufferten i denne forretning, men på nettet. Jeg spurgte samtidig om det kunne passe at de lavede 'dårligere' modeller til nogle af lavpris-varehusene og netbutikker og det bekræftede han. For så var de ofte lavet efter de andres specifikationer og ikke efter Samsonites egne. Jamen, hvor er vi så henne? Det betyder altså at man ikke kan regne med, at en Samsonite-kuffert er Samsonite kvalitet? Det er da lige en måde at ødelægge sit brand på.
    Når nu jeg ved fra min egen mand - kvalitets-chefen - at man på Lego gør meget ud af, at kunden ikke skal kunne mærke, om en klods er produceret i Billund, Kina eller Mexico - så er det mærkeligt at stå overfor en repræsentant for en anden mærke-vare og høre, at det går de ikke så højt op i.
    Nu går jeg bare og venter på at få min kuffert tilbage. Og jeg vil NYDE at gå ned og skælde ud :-)) (må så bare håbe at det ER syningen der er gået op......)

  3. Camilla
    5. mar 2009 02:56
    3

    Ej hvor daarlig service.

    Her har vi ikke haft problemer med Samsonite paa trods af talrige rejser, men vores American Tourister (til 30 dollars for et saet med 4 stk i Kmart) fik en flaenge da vi rejste hjem til jul. Ingen problemer, den blev byttet med en ny fin kuffert i Kastrup, som vist oven i koebet er i en noget bedre kvalitet end den oedelagte, men det klager vi ikke over.

    Haaber du faar loest konflikten .... skod firma

Skriv en kommentar